Nu sker det! Jeg har besluttet mig for at min dejlige andelslejlighed skal sælges. Jeg har haft 4,5 gode år i lejligheden og Næstved, men nu er tiden kommet til at sætte snuden mod København.
Lejligheden er på 60 m2, ligger på 2. sal, og indeholder et entré, køkken, stue, badeværelse, soveværelse med walk-in-closet og en lukket altan.
Der hører også et fint og tørt kælderrum til.
Alle vinduer i lejligheden vender mod vest, og man kan fra starten af eftermiddagen og resten af aftenen, nyde solen og solnedgangen.
Prisen for lejligheden er 489.000 kr.
Mdl. boligydelse: 2.255,50 kr.
A conto varme: 600 kr.
(Vand er inkl. i boligydelsen, strøm betales direkte til elselskab)
I foreningen er der 27 lejligheder, hvor de 26 af dem er andele, og den sidste udlejes gennem foreningen.
Der er mulighed for at leje en carport eller garage.
I foreningen er der også et stort og lyst fælleslokale som kan lejes billigt.
Alle vinduerne på østsiden (ud mod parkeringspladsen) er skiftet i 2018, og pt. er vi i gang med at indhente tilbud på, hvad det vil koste at skifte alle vinduerne på vestsiden (ud mod græsplænen).
Vi har også lige nu dialog med Fibia, for at få lagt fibernet ind i ejendommen.
Der er dejligt med grønne områder til og omkring foreningen, som frit kan benyttes.
Indkøbsmuligheder er der også mange af - da der både er en Rema1000 på modsatte side af vejen, butikscenter 200 meter væk, samt en Netto og Lidl 500 meter væk.
Næstved station ligger 2 km. væk, ved gang igennem bymidten.
Der kører flere gange i timen bus direkte til døren.
Næstved havnekanal ligger 700 meter fra lejligheden. Her kan der gåes skønne ture langs vandet og ud i grønne områder.
COPYRIGHT © ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES